Denne blog er startet i samme åndedrag som ebogen Webshop Hvordan er blevet til. Den er en supplementering til ebogen, hvor der løbende vil komme gode råd til det at have en webshop og nyheder angående ebogen. Køb bogen her
Din online butiks succes afhænger af 3 ting
Skuffet over din omsætning i din online butik?
Hvis du er, så kan jeg fortælle dig, at det sikkert hænger sammen med en af følgende 3 ting:
- Du har ikke nok trafik til din webshop
- Du får ikke den rigtige trafik til din online butik
- Din netshop konverterer ikke dine kunder
Problem 1 – Ikke nok trafik
Simplet set, ingen besøgende = intet salg.
Du kan have det bedste produkt i verden, men hvis ingen kan finde din netbutik, hvad godt gør det så? Du bliver nød til at bruge en del af din daglige tid på at tiltrække flere kunder ind i din webshop. Dette er der flere måder hvorpå du kan gøre dette.
- Tilmeld din onlinebutik til de store søgemaskiner og linkkataloger.
- Tilmeld dig Google Adwords.
- Start en nyhedsmailliste, så du kan vedligeholde eksisterende kunder.
- Få lavet nogle bannerreklamer.
- Find eksisterende nyhedsmaillister og få din webshop reklameret i dem.
- Bliv en regelmæssig debattør på et forum indenfor dit produkts område. (som regel kan man også i bunden af hvert indlæg ligge et link til din webshop).
Problem 2 – Den forkerte trafik i din online butik
Vi ved at det er nødvendigt med trafik til ens online butik, men trafik i sig selv er ikke godt nok. Selvom jeg lige skrev “ingen besøgende = intet salg”, så er de “forkerte” besøgende (selv mange af dem) = få / intet salg.
Meget trafik har altid været målet i sig selv, men det er ikke helt korrekt mere, i dag er målet at skaffe ordren. Så med mindre du kun sælger reklamer, så er trafik alene ubrugelig.
Du har behov for målrettet trafik.
Basalt set vil du have kunder der rent faktisk har tænkt sig at købe dit produkt eller service. Hvis du ejer en DVD online butik, har du jo ikke lyst til at have 1 million hardcore CD brugere, som ikke engang ejer en DVD afspiller.
Det er bedre at have få kunder, som køber en masse, end have en masse kunder, som sjældent køber noget.
Et lille regnestykke:
100.000 besøgende med en konverteringsrate på 0,1% = 100 købere.
5.000 besøgende med en konverteringsrate på 2% = 100 købere.
Jeg ved ikke med dig, men jeg vil hellere skulle tiltrække 5.000 besøgende end 100.000.
Brug dine marketingskroner på at tiltrække de rigtige kunder. Lav lidt research og find ud af, hvor din målgruppe befinder sig. For du har jo fundet din målgruppe, ik?
Der er selvfølgelig lige en undtagelse, for meget billig eller gratis trafik kan jo aldrig skade. Du kan jo også være heldig at et par besøgende konverterer, eller de har måske en ven som er interesseret.
Problem 3 – Konverter de ehandlende
Det kan godt være du har en masse besøgende, men de handler ikke i din online butik. Efterfølgende her er et par af årsagerne til at folk ikke handler i din netshop.
Har du en langsom webshop?
Ehandlende gider ikke at vente på at et billede eller tekst først skal downloades. Prøv at skær dine billeder ned til et minimum, de behøver jo ikke fylde flere megabytes, for på en computerskærm er der alligevel en begrænsning på hvor god grafikken kan blive.
Skær ned på eksterne tilgange til dit website. Fx hvis du har et banner på din hjemmeside, som kommer fra en ekstern server (en andens hjemmeside). Det tager tid at hente.
Reklamer ikke i din webshop for andet end dine egne produkter. Du vil jo ikke have at din besøgende hopper videre for at se på andet end dine produkter.
Gør du det svært for den besøgende at handle hos dig?
- Er din navigation gennemført og nem at forstå? Er det nemt for dem at finde hvad de søger?
- Skal kunden kigge ubrugelige flashintroer?
- Giver du kunden mulighed for at betale på flere forskellige måder?
- Er fragtmetoderne ordentlig forklaret?
- Kan kunden finde en FAQ og en kontaktside hvis han har spørgsmål?
Holder du kontakt med dine besøgende?
Næsten ingen besøgende vil købe den første gang de besøger din online butik. Faktisk vil størstedelen ikke handle hos dig. Betyder det at du ikke gør dit job ordentligt. Nej, det betyder bare, at de ikke har behov for det lige nu. Der er dog en stor chance for, at de i fremtiden gerne vil have hvad du tilbyder. Spørgsmålet er så hvordan du holder dine besøgendes tanker på din webshop og produkt.
Du kan starte din egen nyhedsmailliste som tidligere forklaret. Dette er en super måde at holde kontakten og du kan endda sætte den op til jævnligt helt automatisk at sende en email til de interesserede tilmeldte. Aweber maillingliste er nok en af de bedste – læs mere om Aweber autoresponder her. For at en mailingliste skal være effektiv, skal du give kunden noget af værdi, så de rent faktisk læser nyhedsmailen.
Fx kunne du tilbyde rabat på produkter og service, eller du kan starte en artikel over flere nyhedsmails med relevant indhold for dine besøgende. Hvis du fx sælger en service som SEO (søgemaskineoptimering), så kan du skrive en masse nyttefuld information og når læserne så ser at du faktisk er ekspert på området, så gør de brug af dig som ressource.
Nyhedsmails må ikke være overfyldt med skamløse reklamer, det skal være indhold som er interessant for læseren.
Stoler dine kunder nok på din online butik
Det er ikke nok at have et godt produkt eller super service. Din webshop skal have et tillidsfuldt udtryk, ellers vil de aldrig købe.
En mase faktorer spiller ind for at du kan vise dig som en tillidsfuld online butik:
- Eliminer stavefejl og fejl i grammatikken.
- Brug grafik, farver og billeder der udstråler et professionelt indtryk.
- Husk for guds skyld at skrive dine kontaktoplysninger.
- Overvej at skrive kundeanbefalinger og kommentarer.
- Vis referencer af dit arbejde, evt. uddel et produkt.
Ingen succes uden en del af alle tre ting
Det ene punkt afhænger af det andet. Du har brug for trafik, men uden at det er den rigtige trafik hjælper det intet. Og kan du ikke konvertere de rigtige besøgende i din online butik, ja så kan du heller ikke skaffe salget.
Koncentrer dig om at udvikle en webshop der kan sælge. Jo højere din konverteringsrate er, dets nemmere bliver det at opnå og overgå dine salgsmål.
Tags: konverteringsrate, online butik, trafik
6 Responses to “Din online butiks succes afhænger af 3 ting”
Leave a Reply
Websitet for ebogen "Webshop Hvordan".
God post 🙂
Personligt ville jeg prioritere de tre ting omvendt. Som jeg plejer lidt firkantet at sige: “Trafik der ikke konverterer, er en udgift”.
(http://www.afdeling18.dk/blog/100-procent-conversion-rate.aspx)
For hvad nytter det at fyre tusindvis af kroner af på Adwords kampagner, hvis ens shop ikke formår at konvertere dem til kunder?
Flere gange har jeg skullet rådgive en kunde, som har spurgt: “Jeg har 100.000 jeg godt vil bruge til online markedsføring i år. Hvordan bruger jeg dem bedst?”
Mit første svar har næsten altid været: Start med at usability teste og redesigne din shop 🙂
Altid godt med gode råd.
Hej Brian.
Cool side. og en massegode råd.
Jeg ville lige høre om hvorfor du mener at aweber er bedst?
Jeg bruger selv aweber, men er ved at skifte da det begynder at blive dyrt. Daantallet af medlemmer stiger. Jeg går nok over til profollow.com, men ville have gået til getresponse.com hvis det ikke havdekrævetså meget at skifte nu. Men der kan du lave alt på dansk,som man ikke kan med afmelding på awebers nyhedsbreve.
Det eneste minus jeg har fundet ved Aweber, er som du pointerer, at det ikke er ret godt til at håndtere dansk. Deres standardtekster (unsubscribe etc) kan desværre ikke laves om, og du skal have din adresse nederst i mailen…
Ellers er jeg vild med deres autoresponders og intuitive måde at lave tingene på. Jeg er ikke i tvivl om hvordan jeg laver noget som helst, og det meste kan lade sig gøre..
Jeg kunne da godt overveje at skifte, men det er så besværligt, hvis det system du skifter til ikke er ret gode til at håndtere det…
Mangler lige et proff linkbuilding tjek.
Hos http://piercingpusher.dk satser vi næsten 100% på organisk søgetrafik, da vi tydeligt kan se at det er den der konverterer bedst.
Yderligere er vi lidt gammeldage når vi linkbuilder – nemlig kun links som der faktisk bliver klikket på..;-)